Når gæsten selv kan vælge underholdingen på sit Hotel TV

Hotel TV – lad gæsten tage sit eget indhold med på værelset.

Der var engang, hvor et TV på hotelværelset betød en fjernbetjening og en lang række låste kanaler. Sådan er det heldigvis ikke helt længere.

I dag tager gæsten nemlig selv underholdningen med i lommen. Det er bedre for hotellet og nemmere for gæsten. Film, sport, musik og YouTube ligger allerede på mobilen eller tabletten – og derfor forventer flere hotelgæster også, at de nemt kan få deres eget indhold op på skærmen i hotelværelset.

En hospitality-undersøgelse fra 2025 – How to Win the Customer, viser, at 71% af  gæsterne betragter Smart-TV og adgang til streaming på hotelværelset som meget vigtigt – når de skal vælge hotel.

Fra låste kanaler til gæstens eget indhold.

Alle kender det. Man er kommet tilbage på hotelværelset efter en lang dag med sightseeing eller møder, smider skoene og vil egentlig bare fortsætte den film, man var midt i derhjemme i stuen. Her skal teknikken helst ikke stå i vejen. Gæsten skal føle sig hjemme.

Med casting kan gæsten bruge sin egen mobil eller tablet og sende sit eget indhold direkte op på skærmen i hotelværelset – uden først at skulle indtaste personlige brugernavne, oprettelse af login og adgangskoder med hotellets fjernbetjening. Hvis det overhovedet er en mulighed.

Allerede i en større undersøgelse, udført af Hotel Internet Services, om underholdning på hotelværelser svarede mere end 80% af gæsterne, at de ønskede mulighed for trådløst at caste indhold fra deres egne digitale enheder. Samtidig vurderede mere end 90% af de adspurgte hoteller, at deres gæster ville foretrække casting frem for traditionel Video-on-Demand eller flow-TV.

Der skal være styr på mere end bare skærmen.

Det hele lyder jo nemt nok. En skærm. En mobil. Og så trykker man på cast-knappen ligesom hjemme i stuen. Men på et hotel er det anderledes og mere teknisk – et almindeligt casting-produkt på et fælles WiFi-netværk er nemlig ikke nødvendigvis lavet til et hotel med mange værelser.

Google gør selv opmærksom på, at personer på samme WiFi-netværk potentielt kan få adgang til og kontrollere andres casting-enheder på netværket – gæsten på værelse 214 skal selvfølgelig ikke have sin film afbrudt, bare fordi gæsten på værelse 215 caster en fodboldkamp til sit Hotel TV.

Hvert hotelværelse får sit eget lille private netværk.

Når vi installerer Hotel TV med casting, sørger vi for en sikker software- og netværksopsætningen. Selve skærmløsningen bliver sat op, så hvert værelse fungerer som et lukket og afgrænset netværk – sit eget lille private WiFi-miljø. Det betyder, at gæsten på værelse 214 kun får adgang til den skærm, der hører til værelset. Ikke naboens.

Vores professionelle skærmløsninger til hoteller bygger netop på denne form for rum-isolering, så gæstens enheder og TV forbindes sikkert uden adgang til skærmene på de omkringliggende værelser. Det giver både en langt mere brugervenlig løsning og en opsætning med fokus på GDPR og gæsternes privatliv.

Gæsten bruger sin egen mobil – og sine egne tjenester.

En af de store fordele ved casting er, at gæsten ikke behøver at logge ind på sine streamingtjenester direkte på hotellets TV - hvis tjenesterne overhovedet er installeret på skærmen. Gæsten bruger i stedet de apps og abonnementer, der allerede ligger på der mobil eller tablet. Det giver en mere velkendt oplevelse – og reducerer samtidig risikoen for, at personlige loginoplysninger bliver efterladt på skærmen efter check-out – det er roomservice!

Vi leverer den komplette skærmløsning til Hotel TV.

Et godt Hotel TV handler ikke kun om at vælge en skærm som passer til værelset – skærmen skal passe til værelset og især gæsterne. Netværket skal fungere. Softwaren skal konfigureres korrekt. Casting skal være nemt for gæsten. Og hele installationen skal være stabil – også når hotellet er fuldt booket.

Hvad gør vi med de gamle skærme?

Vi sørger gerne for bortskaffelsen af det gamle elektronikudstyr. Hvis skærmene stadig fungerer og er i ordentlig stand, arbejder vi for, at de kan komme videre til genbrug frem for bare at ende som elektronikaffald.

Det følger også Miljøstyrelsens anbefalinger, fungerende elektronik i god stand kan gives videre til genbrug, mens elektronik, der ikke længere fungerer, skal behandles som elektronikaffald. Det synes vi giver god mening. Det kalder vi teknik med hjerte.

Det skal være nemt fra tænd til sluk.

Har I et hotel, konferencecenter, feriecenter eller en anden overnatningsvirksomhed, hvor Hotel TV trænger til en opgradering eller slet ikke eksiterer?

Vi rådgiver om valg af professionelle skærme og andet AV-udstyr – vi leverer og monterer udstyret, konfigurerer software og casting samt sørger for, at netværksløsningen er sat korrekt op.

Kontakt Schmidts Radio A/S på 70 225 265 og få en snak med vores AV-familie om Hotel-TV.

Hotel TV

En undersøgelse viser, at over 80 % af gæsterne foretrak muligheden for at caste fra deres egne enheder. Samtidig vurderede mere end 90 % af de adspurgte hoteller, at gæsterne ville foretrække casting frem for traditionel Video-on-Demand.

Hotel TV

Med casting kan gæsten sende indhold direkte fra sin mobil eller tablet til skærmen på hotelværelset – uden først at skulle oprette login eller indtaste brugernavn og adgangskode med fjernbetjeningen.

Hotel TV

Vi har leveret og installeret over 75 skærme til Hotel TV med sikker casting hos Gl. Avernæs Sinatur Hotel & Konference ved Lillebælt og Helnæs Bugt.

AV-købmanden

Velkommen til min AV-blog. Jeg hedder Stefan Marcher Schmidt. Jeg har mere end 20 års erfaring i salg og installation af professionelle AV-løsninger til erhvervskunder i hele Danmark.

Næste
Næste

Mere end 15 år med dansk cykelsport i højt tempo